De duftede så skønt. Af sol og sommer, sankt Hans og ferietid. Og helt røde var de også. Så selvom jeg da godt er klar over, at vi er i april, og det ikke just er jordbærsæson i Danmark, lod jeg mig alligevel friste og købte en bakke udenlandske jordbær.
Ved kassen kom en anden kunde hen til mig, mens jeg pakkede mine varer. “De er fra Spanien, de jordbær,” erklærede hun, mens hendes finger pegede anklagende i retning af bakken med de røde bær.
Og selvom jeg ikke helt ved, hvilket aspekt ved mit køb af spanske jordbær, damen tydeligvis var imod, gik min dårlige samvittighed straks i selvsving:
- Mon det var fordi, jeg dermed ikke støtter de danske jordbærproducenter? -For det skal jeg nok råde bod på om et par måneder, når de små boder kommer frem ved landevejen.
- Mon det var fordi, jeg med min trang til friske jordbær i april, øger CO2-udslippet, på grund af transporten? Jeg må kunne skabe CO2-balance på en anden måde. Jeg dropper stearinlysene.
- Eller mon det var fordi, jordbærplanterne kræver kunstvanding, går ud over et fredet vådeområde i det sydlige Spanien? -Sagen var i medierne, men det var sidste forår. Måske er problemet løst nu?
Der er ingen tvivl om, at jeg burde have været standhaftig og ventet til den danske jordbærsæson. For bæredygtighedens skyld. På hjemmesiden Miljøogsundhed.dk kan man ligefrem finde en kalender, der måned for måned fortæller, hvilke frugter og grøntsager, det er sæson for. Et andet sted på sitet er CO2- forbruget gjort op i menuer. Så må jordbærsynderen her nok hellere vælge en middag med et lavt niveau af drivhusgasser.
/MG /Foto:Flickr.com
