Man behøver faktisk ikke bo helt derude, hvor kragerne vender og afgrøderne sprøjtes, for at have svært ved at finde de allermest almindelige økologiske varer.
Jeg bor for eksempel i Århus. Dog ikke i den hippe midtby, hvor Irma snart åbner, men i det knapt så smarte Århus N - lige op af den befærdede og co2-befængte Randersvej.
Og det eneste dagligvaremarked i min nærhed er en Lokalbrugs, der vist ikke har været vant til de mest økokræsne kunder, før jeg flyttede til området. Her hører det til sjældenhederne, at der er økologiske gulerødder på hylden og jeg har endnu ikke oplevet et eneste stykke økologisk og usprøjtet frugt i butikken.
Det er da også som at bevæge sig ind i en tidslomme, når man træder gennem den automatiske skydedør og ind i Brugsen. For det første er de fleste kunder i butikken gamle og for det andet taler de som i en Niels Malmroes film. Lukker man øjnene og lytter til de ældre damers sludren om “gulerøijer” og “hønseføijer”, er man ikke langt fra at føle sig som birolleindehaver i “Kundskabens Træ”. Og forbuden og sprøjtet frugt er her i hvert fald masser af.
Måske er det fair nok, at økologien ikke er nået helt herop til Århus N – her har tiden jo åbenbart stået stille i mange år og så kan man vel ikke forvente alverden.
Og jeg er jo ung og må vel så bare hoppe på cyklen og drøne ned ad bakken og ned i midtbyen efter mine økologiske æbler og gulerødder.
Det er bare så svært at tage sig sammen til, når man ved, at man skal op ad bakken igen for at komme hjem og fortære sine politisk korrekte og frelste ”gulerøijer”.
Så på en doven dag kan man desværre nemt forfalde til synd med klorbefængte gulerødder og sprøjtede æbler fra den lokale brugs.
/VMDA/Foto:Flickr
